Tirsdag 22/8

  • Billede: Martini's for børn
DAGENS PROGRAM

10:00-10:45
Martini’s for børn
Martini og hendes frække krokodiller spiller jazz for børn. Her en boblende musikalsk cocktail bestående af Boogie-woogie, fantasi og sprudlende rytmer fra Brasilien.
De lystige musikalske fortællinger for små og store, handler om kærlighed, den store verden uden om os, den lille verden inden i os, og alle de skønner væsener der popper op i vores verdener.
Jazzsangerinden og sangskriver Kira Martini og hendes lystige og storswingende orkester Martini's, byder på en festlig koncert for børn i alle aldre, med helt nye børnesange fra Kira's fantasi, barndom og guitar, som til efteråret udkommer på pladen "Boogie-Woogie-Jazz".

Musikere:
Kira Martini - vokal/guitar
Mads Søndergaard - keys/harmonika
Emil Brun Madsen -bas
Peter Marott - trompet
Morten Ærø - trommer/perc/marimba
Martini's for børns facebook
Alder: for alle aldre

11:00-12:00
Frække krokodiller
Haps haps! Vi laver håndkrokodiller med spidse tænder og højt humør. Tør du lave en og tage med hjem?

14:30-15:20
Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler
Med Dansk Rakkerpak
En komisk, musikalsk og veloplagt gadeteaterforestilling Dansk Rakkerpak og Teatret Fair Play.
Sherlock Holmes’ dødsfjende Moriarty flygter fra sin celle i Tower of London og proklamerer at han vil stjæle Dronning Margrethes kronjuveler lige for næsen af Holmes. Sherlock tager imod udfordringen og iler sammen med sin tro væbner og ven Dr. Watson til København.
På Amalienborg tager handlingen fart. Prins Henriks gravhund Tilly forsvinder, men dukker op igen som cocktailpølser; dronningens skæres under et trylleshow i to stykker og bortrøves sine kronjuveler og Dr. Watson bliver bortført. Sherlock Holmes sporer Moriarty til Rundetårn og gør sig klar til det endelige opgør ...

Medvirkende:
Niels Grønne
Robert Parr
Niels Peter Kløft
Karen Duelund Guastavino
Dansk Rakkerpaks hjemmeside
Alder: fra 6 år og op