Tirsdag 15/8

  • Billede: Theateret Thalias Tjenere 'Race Dog'
DAGENS PROGRAM

10:00-10:35
Tommelise
Med Teateret Fyren og Flammen
Historien om verdens mindste pige og hendes rejse for at finde det som giver livet mening. Vi oplever Tommelises poetiske tur, gennem naturens universer, fyldt af utryghed, hjælpsomhed, udfordringer, og vi møder dem som gør hende til den, hun er.
På trods af hendes størrelse, bevarer hun håbet, og lader skæbnen føre hende derhen hvor hun finder nogen på sin egen størrelse.

Medvirkende:
Birger Bovin
Christian Rossil
Teateret Fyren og Flammens hjemmeside
Alder: fra 3 år og op

11:00-12:00
Vi laver Tommeliser
Med BIBLIOTEKETs værksteder

Vi laver Tommeliser på størrelse med tommeltotte og sender dem afsted på eventyr på store åkander. Du bestemmer selv, hvor eventyret går hen for din Tommelise.

14:00-14:45
Race Dog
Med Theatret Thalias Tjenere

En god portion hundegalskab for hele familien.
En action-komedie om forbudt kærlighed i en benhård hundeudstillingsverden – en verden af magt, begær, og indre og ydre parasitter.
Den underskønne Bolette er en feteret mopse-prinsesse med fine papirer og en strålende fremtid. Ralf er en kasseret væddeløbshund med en god næse for problemer. Da de tilfældigt mødes er det kærlighed ved første snus.
Men familien har andre planer for Bolette. Siden hun var hvalp, har hun været udset til parring med en champion af hendes egen slags. Nu risikerer hun at svigte generationer, traditioner, og ambitioner for at søge lykken med en håbløs køter.

Skuespillere:
Linda Fallentin
Brian Samsboe
Stephan Vernier
Theatret Thalias Tjeneres hjemmeside
Alder: fra 5 år og op